Ud i det blå med naboen og børn – sæt kryds
ved søndag 21. maj 2017 I år har aktivitetsudvalget ønsket, at sogneturen skal være spændende for alle. Helt ud i det blå bliver det dog ikke. Turen går til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Entréen betales af sognene. Netop Andelslandsbyen Nyvang er spændende for alle generationer, så derfor arrangeres turen både med bus til dem, som ikke selv har mulighed for at transportere sig, og som ”kør selv” for dem, der har mulighed for at køre selv – og gerne sammen med naboen. Aktivitetsudvalget prioriterer transport med bussen til unge, familier og andre, der ikke selv har transportmulighed. I kan selv tage mad med hjemmefra, eller I kan købe på stedet. Tilmelding senest 10. maj til sognepræst Anders Frederiksen, tlf. 5780 9274, mobil 5142 1980 eller mail: [email protected]. Buskørende skal møde på P-pladsen ved den gamle købmand i Fjenneslev kl. 9.00 og på P-pladsen ved Bjernede Kirke kl. 9.10. Bilkørende bedes være ved Nyvangs hovedindgang kl. 10.00, hvor vi samlet går ind. Buskørslen er gratis. Der er gudstjeneste i Nyvangs Stefanskirke kl. 14.00, hvor det er frivilligt om man vil deltage. Umiddelbart efter denne gudstjeneste ca. kl. 15.00 kører bussen hjem igen. Vi håber alle får en god og hyggelig dag i Nyvang's smukke omgivelser. Børnekoret Minihviderne er et kirkeligt tilbud fra
Fjenneslev, Slaglille, Alsted og Bjernede kirker til alle sangglade drenge og piger fra 3.-6. klasse. Man behøver ikke være bosiddende i sognet for at være med. Undervisningen begynder i september og finder sted på Borgerskolen i Sorø efter endt undervisning. Mere information på Facebook og i kirkebladet efter sommerferien. Billedet er fra børnekorets musicalopførsel af Ronja Røverdatter i Slaglille-Bjernede forsamlingshus. |
Arkiv
September 2023
Kategorier
All
|