Kirken
Slaglille Kirke bemærker sig ved det første indtryk som værende en hyggelig og lys kirke. Det skyldes ikke mindst de store vinduer, interiøret og de varme farver som møder menigheden.
Slaglille Kirke blev bygget engang først i 1100-tallet i den daværende landsby, som hed Slauløsa Litlæ, hvis oprindelig betydning måske er lille indhegnet område.
Modsat mange af vore romanske kirker kender vi her kirkens bygherre, der var Trued Litle, der formodentlig tilhørte den kreds af stormænd, der er kendt som Hvideslægten, og som stod bag opførelsen af andre kirker her på egnen. Kort efter kirkens opførelse blev den overdraget til Sorø Kloster sammen med store godsmængder.
Klostret skilte sig dog ret hurtigt af med Slaglille Kirke og i løbet af de næste 200 år var den ejet af forskellige, bl.a. biskoppen i Roskilde. I begyndelsen af 1400-tallet kom kirken igen til Sorø Kloster.
Sorø Skole (senere Sorø Akademi) overtog kirken omkring år 1600 og den forblev i Akademiets eje indtil 1930, hvor den blev selvejende og derefter overgik til Folkekirken.
Slaglille Kirke blev bygget engang først i 1100-tallet i den daværende landsby, som hed Slauløsa Litlæ, hvis oprindelig betydning måske er lille indhegnet område.
Modsat mange af vore romanske kirker kender vi her kirkens bygherre, der var Trued Litle, der formodentlig tilhørte den kreds af stormænd, der er kendt som Hvideslægten, og som stod bag opførelsen af andre kirker her på egnen. Kort efter kirkens opførelse blev den overdraget til Sorø Kloster sammen med store godsmængder.
Klostret skilte sig dog ret hurtigt af med Slaglille Kirke og i løbet af de næste 200 år var den ejet af forskellige, bl.a. biskoppen i Roskilde. I begyndelsen af 1400-tallet kom kirken igen til Sorø Kloster.
Sorø Skole (senere Sorø Akademi) overtog kirken omkring år 1600 og den forblev i Akademiets eje indtil 1930, hvor den blev selvejende og derefter overgik til Folkekirken.
KalkmalerierApsis og korbue
Kirken har flere flotte kalkmalerier, bl.a. kan man i apsis finde en majestas Domini, dvs. den tronende Kristus siddende med livsbogen i hænderne.Underneden til venstre ses Jomfru Maria, ærkeenglene Gabriel og Michael samt evangelisten Johannes. På korbuevæggen ses et lykkehjul flankeret af ærkebisper. Kalkmaleri på Triumfvæg På Triumfvæggen ses to kalkmalerier - til venstre en kvinde, som oprindeligt rakte et bæger op til Gud (bægeret kan ikke længere ses) og Gud, der rækker en hånd ned til velsignelse. Til højre ses et stifterbillede af en mand (Trued Litle), der rækker en kirkemodel op til Gud. I 1300-tallet blev kirken ombygget, der blev sat kamtakker på gavlene. |
|
Inventar
Den smukke prædikestol er fra ca. 1590, mens altertavlen, der forestiller den opstandne Kristus og som nu hænger nede bagerst i kirken, er malet af Constantin Hansen i 1866, der bla. er berømt for sit maleri af den grundlovsgivende forsamling på Christiansborg.
I kirken over den romanske døbefond, hænger desuden et meget smukt krucifiks. Kirken har desuden to klokker er fra henholdsvis 1439 og 1840.
I kirken over den romanske døbefond, hænger desuden et meget smukt krucifiks. Kirken har desuden to klokker er fra henholdsvis 1439 og 1840.
Kirkegården
Flyvergraven
Det er ikke kun selve kirken, der rummer interessant historie. Kirkegården kan også fortælle om mange skæbner.
Bl.a. findes der et gravsted på hjørnet af kirkegården ud mod hovedvejen med en gravsten, en mindesten samt en skulptur, der forestiller 2 fly. Her ligger 5 polske krigsflyvere fra 2. verdenskrig begravet.
De 5 polakker var i tjeneste hos det engelske luftvåben Royal Air Force, da de den 17. september 1943 var på vej hjem fra en bombetogt til Polen. Over Slaglille blev deres fly skudt ned af et tysk jagerfly. Ved flystyrtet, der ramte et hus i nærheden, blev en far, mor og 2 børn i en større søskendeflok dræbt, da flyet ramte deres hus. Denne familie ligger også begravet på kirkegården.
C. C. Alberti's (bondevennens) gravmonument
Desuden findes Carl Christian Albertis gravsted på kirkegåden. C. C. Alberti var en meget afholdt person på Midtsjælland, og i Folketinget kæmpede han for bondens og den lille mands sag. Hans begravelse i 1890 blev en af de største højtideligheder, der har fundet sted i Sorø - over 3000 personer deltog i begravelsen. Mange forbinder navnet Alberti med den berygtede justitsminister P. A. Alberti, der bedrog staten for 15 mill. kr. Denne kedelige person var søn af C. C. Alberti. Enken efter C. C. Alberti skænkede en større sum penge til Slaglille Kirke, som er bundet i en fundats, der dels har til formål at vedligeholde Albertis gravsted, sølvkransen der hænger i kirken, samt årligt uddele penge til værdigt trængende i sognet
